Scenariemodeller

Og hvad med miljøpolitikken, er det kun en udgift? Alene sommerens mange og voldsomme naturkatastrofer burde være en påmindelse om, hvor virkelighedsfornægtende DREAM-lignende modeller er. Der er i disse modeller ingen – gentager ingen – direkte kobling mellem BNP-vækst og de omkostninger, som bl.a. CO2- udledningen uvægerligt vil medføre i dag og i al fremtid. Forsikringsselskabet Munich Re har f.eks. opgjort omfanget af de vejr-relaterede katastrofer alene i 2017 (på verdensplan) til 320 mia. dollar, hvilket svarer i runde tal til ½ pct. af det globale BNP – og de vil stige i fremtiden.
Professor emeritus i økonomi, Jesper Jespersen, 7.8.2018 på altandetlige.dk

Scenariemodeller

Med udgangspunkt i begrebet ”The Economic Man” eller det du måske også kender som økonomisk rationalitet skal du notere tre punkter ned om, hvorfor det kan være svært at forudsige, hvordan økonomien vil se ud nu og i fremtiden og hvad der vil drive den? Er det forbrugeren eller virksomheden? Vil der være forskel på de dele af økonomien, hvor forbrugeradfærd betyder meget og de dele hvor planlægning af f.eks. forsyningssektoren er afgørende? Eller er det centeret der udnytter periferien som Immanuel Wallerstein italesatte?

Du kan læse om begrebet ”økonomisk rationalitet” eller ”The Economic Man” i grundbogen eller f.eks. her: Peter Harder: ”Vagthund eller overhund? En begrebsanalyse af økonomisk rationalitet  og af Finansministeriets funktion ” i tidsskriftet Samfundsøkonomen 1/2020 her

Skriv dernæst en debatterende artikel om brug af scenariemodeller i dansk klimapolitik. Inddrag f.eks.

Kritik af finansministeriets regnemodeller fra Jesper Jespersen her

Temanummer om makroøkonomiske modeller i Samfundsøkonomen her

Læs om forskellige andre typer af modeller her