Forløb i naturgeografi
Af Jette Hagensen, Lisbet Nielsen og Yonatan Kelder
Tema og formål
I dette forløb tages der udgangspunkt i Parisaftalen og FNs verdensmål, og der stilles skarpt på klimaforandringer, klimapolitik og sammenhænge mellem faktorer som befolkningsudvikling, forbrug af energi og ressourcer samt teknologisk udvikling. Materialet giver eleverne mulighed for selv at arbejde med scenariemodeller, og ud fra en kritisk tilgang at forstå hvordan man kan bruge modeller til at finde løsninger på nogle af tidens store udfordringer.
I forløbet vil etiske spørgsmål også være relevante at inddrage i diskussionerne, f.eks.:
- Kan vi, som borgere i et vestligt velfærdssamfund, forstå og forholde os til befolkningsudviklingen i fattige lande og have en mening om f.eks. hvor mange børn hver kvinde bør få?
- Hvordan skal vi som samfund handle i forhold til en teknologiudvikling, hvor der eksempelvis udvindes mineraler til batterier til elbiler mv. under forhold, hvor mennesker arbejder under usle, risikofyldte forhold?
Forløbet
Forløbet er berammet til 8 lektioner, og kan såvel udvides som beskæres. Vi anbefaler, at indlede forløbet med 1-2 ekstra lektioner om kulstof-kredsløbet, dannelse af fossile brændsler, energibalancen, drivhuseffekt og klimaforandringer (kaldet Tema 0) - hvis ikke dette allerede er kendt stof for eleverne.
Dette forløb er målrettet til naturgeografi på Stx, niveau B og Geovidenskab A på Stx og Htx,. Enkelte opgaver kan anvendes i andre sammenhænge, som naturgeografi C og naturvidenskabeligt grundforløb på Stx, samt geografi på HF.
Materialet kan også bruges til individuel undervisning for de særligt interesserede og/eller de særligt højtbegavede elever, der kan gå i dybden og udforske scenariemodellerne og blive udfordret af de forskellige problemstillinger. Bonusopgaverne er målrettet til dette, og dele af lektien er angivet som ”bonusartikler”, hvilket betyder at de primært er til højniveau.
Der kan med fordel koordineres med undervisning i samfundsfag, matematik og fysik.
Eleverne kommer i forløbet primært til at arbejde med denne model:
IPAT: https://ipat.tokni.com
IPAT modellen visualiserer hvilken indvirkning befolkningstal, velstand og teknologisk udvikling har på klima og økologisk fodaftryk.
Forslag: Hvis hele klassen eller enkelte elever har kapacitet til at arbejde med flere modeller, så introducer Times.dk modellen først. Det kan være i Tema 4, som foreslået nedenfor, eller det kan være løbende som undervisningsdifferentiering. Øvrige modeller og opgaver på portalen kan bruges til yderligere udfordring af ’læringssultne’ elever.
Times.dk: https://comets.tokni.com/ og https://klimaaftalen2019.tokni.com/
TIMES-DK er et avanceret beregningsværktøj, der anvendes til at bygge scenarier for energi-systemet i Danmark. Modellen finder den billigste kombination af alle teknologier i alle sektorer og inkluderer alle direkte udledte klimagasser.
Repetition af relevante emner
Lektie
Læreren udvælger relevante dele af f.eks. disse grundbøger (kernestof):
B-niveau: Naturgeografi - Vores verden, Geografforlaget, 2011. Afsnit 1 (s. 14-34) med fokus på "Den globale opvarmning - Menneskeskabte klimaændringer" & "Verdenssamfundet klimapolitik" (s. 14-25) (eller evt. tilsvarende tema i anden fagbog)
C-niveau: Naturgeografi C, Ringhof og Lindhart. Nørrekjær m.fl.: Klimaforandringer, 3. udg., (s. 74-75) (eller evt. tilsvarende tema i anden fagbog)
Timeplan
Læreren tilrettelægger efter behov repetition af emner som kulstof-kredsløbet, dannelse af fossile brændsler, energibalancen, drivhuseffekt og klimaforandringer.
Klimaforandringer og klimapolitik (2 lektioner)
Formål
Efter arbejde med dette tema vil eleverne
- få opfrisket deres kendskab til klimaforandringerne, deres årsager og konsekvenser.
- kunne gøre rede for relevante FN-verdensmål.
- få kendskab til IPAT-modelen, samt kunne analysere vha. praktiske undersøgelser, hvordan ændring i modellens parametre påvirker dens output.
Lektie
Læs om FNs Verdensmål på www.verdensmålene.dk.
Orienter jer også på portalen www.kaos.world
Timeplan
1. Diskussion to og to - Hvad er klimaforandringerne? Hvorfor opstår disse? Hvilke problemstillinger hænger sammen med klimaforandringerne? (ca. 10 min.)
2. Læreren laver et kort oprids af sammenhængen mellem energiforbrug, fødevareproduktion, kulstof-kredsløb og drivhuseffekt.
3. Lav et mindmap på tavlen: (bed eleverne byde ind med emner og problemstillinger) (ca. 10 min)
- Hvad handler klimaforandringerne om?
- Hvad kommer klimaforandringerne mig ved?
- Hvilke etiske dilemmaer stiller klimaforandringerne os i?
- Dialog ved tavlen, om hvordan klimaforandringer kan ses ud fra et globalt perspektiv og ud fra et individperspektiv.
4. Lærerintroduktion til FNs Verdensmål jf. lektie (ca. 10 min.) Eksemplificer gerne FN’s verdensmål og nogle af de tilhørende delmål.
5. Eleverne skal nu arbejde selvstændigt eller i mindre grupper med opgave 103 (ca. 30-35 min.)
6. Fælles opsamling. Evt.: Hver gruppe fortæller kort, om det de har fundet ud af (et eller to punkter pr. gruppe)
7. Hvis der er tid: Kort metodisk diskussion: Hvordan laver man sådan en model? Hvilke usikkerheder er forbundet med den? Hvad kan man bruge modellen til?
Ressourcefordeling mellem lande og regioner (2 lektioner)
Formål
Efter arbejde med dette tema vil eleverne:
- kunne gøre rede for begreberne økologisk fodaftryk og biokapacitet, samt analysere relevante geografiske forhold ved disse.
- kunne bruge IPAT-modelen til at undersøge mulige løsninger til bæredygtig udvikling.
- på baggrund af deres undersøgelser kunne diskutere konsekvenserne af ændring i fertilitet, økonomi, teknologi og kost for klimaet.
Lektie
Kig på nedenstående side om Ecological footprint / Økologisk fodaftryk: her
Læs på siden ”ABOUT THE DATA” om, hvad begreberne Økologisk fodaftryk og Biokapacitet betyder. Klik på de enkelte lande for at finde tal for Økologisk fodaftryk pr. person i landet. Se på ressourcefordelingen mellem landene, og på hvor stor biokapacitet landet har i f.t. antal indbyggere i landet. Vælg f.eks. 3-4 lande fra forskellige kontinenter.
Timeplan
1. Gruppeopsamling på lektien – Hvad er Økologisk fodaftryk? Hvad er biokapacitet? Er der mon et mønster i forhold til landene for Økologisk fodaftryk/Biokapacitet? (5 min.)
2. Lærer introduktion til Økologisk fodaftryk og Biokapacitet. Kig på footprintnetwork.org sammen med klassen og gennemgå nogle eksempler, hvor eleverne byder ind med deres tanker om emnet. (ca. 10-15 min.)
3. Arbejde i Matrixgrupper (forslag til struktur)
a) Eleverne går i de vandrette grupper og arbejder med opgave 406 (ca. 30 min)
b) Derefter skal eleverne gå i de lodrette grupper, hvor de præsenterer resultaterne fra det første gruppearbejde for hinanden (ca. 20 min.)
4. Fælles opsamling - Hvad var fælles i gruppernes forslag? Hvad var forskelligt fra gruppe til gruppe? Hvilke udfordringer vil der være, når jeres løsninger skal implementeres?
5. Forslag til bonusopgave:
Befolkningsudvikling og kostsammensætning ( 2 lektioner)
Formål
Efter arbejde med dette tema vil eleverne:
- kunne gøre rede for den demografiske overgang (demografisk transitionsmodel).
- kunne forklare sammenhængen mellem fattigdom og fertilitet.
- kunne analysere befolkningspyramider og relatere disse til landets økonomiske udvikling og til den demografiske overgang.
- kunne forklare årsager til forskelle i kost mellem forskellige lande, samt kostens betydning for landets økologiske fodaftryk.
Lektie
Læs afsnittene ’Hvad er Demografisk overgang’ og ’Mindre fattigdom fører til lavere befolkningsvækst’ her
Artikel: Eigil Kaas: Klimaforskere vil bremse voksende befolkning med etbarnspolitik her
Timeplan
1. Snak to og to – Hvad er de centrale pointer i dagens lektie?
2. Lærer introduktion til lektien. Vis f.eks. denne film af Hans Rosling: ”How did babies per woman Change in Different Regions” eller andre af de små film her
3. Eleverne skal nu lave befolkningspyramide for demografien i to meget forskellige lande – efter eget valg, f.eks. et land fra Nordamerika eller Europa og et land fra Afrika eller Sydøst Asien. Gå ind på Globalis.dk → lande (vælg to lande) og undersøg deres befolkningspyramider fra 1950-2100. Ser udviklingen ens ud for begge lande? Hvilke forskelle/ligheder er der? Hvorfor tror I, at disse forskelle eksisterer? (15 min.)
4. Fælles opsamling ved tavlen (10 min.) Stil evt. spørgsmål som: Hvordan forventer I, at befolkningspyramiden ser ud for de to lande om 30 år? Kan vi som globalt samfund blande os i spørgsmålet om befolkningsudvikling i enkelte lande? Hvilke etiske dilemmaer kunne der være i dette?
5. Eleverne skal arbejde selvstændigt med opgave 104 (evt. kun del a eller a og b), og hvis der er tid evt. med bonusopgave 506.
6. Andre opgaver kan også bruges som undervisningsdifferentiering til at udfordre de hurtigste / mest begavede elever. Tryk på ikonet for geografi under opgaver og se de opgaver, der er relevante for faget. Elever, der er hurtigt færdige, kan opfordres til at læse lektien til Tema 4.
Teknologi og teknologiudvikling (2 lektioner)
Formål
Efter arbejde med dette tema vil eleverne
- kunne gøre rede for begrebet teknologi, samt for Malthus' og Boserups teori om befolkningsudvikling.
- kunne analysere, hvilken betydning teknologisk udvikling har for befolkningsudviklingen.
- få kendskab til Times.dk modellen, og anvende den til at undersøge hvilken betydning den teknologiske udvikling har for den danske energisektor og dens klimabelastning.
Lektie
Læs om teknologi begrebet her
Podcast: ”Kan teknologi og klima apps hjælpe dig med at redde klimaet?” fra videnskab.dk her
Timeplan
1. Snak to og to om spørgsmålene fra dagens lektie (5-10 min.) Eleverne skal:
a) Forklare begrebet ”teknologi” for hinanden.
b) Finde eksempler på ”teknologier” og undersøg hvordan teknik, organisation, viden og produkt ligger til grund for denne teknologi.
2. Lærerintroduktion til teknologibegrebet og teknologiens betydning for samfundsudviklingen. (10 min.)
3. Se følgende video: Human & Resources – Beyond Malthus and Boserup (11:48 min) og svar på følgende spørgsmål (ca. 15-20 min).
a) Tegn Malthus’ kurve over udvikling af befolkning og fødevarer.
b) Forklar Malthus’ argumentation bag hans befolkningskurve, og hans kurv over fødevareproduktion.
c) Gentag opgaver 3a og 3b for Boserups teori – tegn grafisk afbildning af hendes teori og forklar den.
d) Diskuter teknologiens rolle i udvikling af fødevareproduktion. Find eksempler på teknologier, der har øget produktionen af fødevarer.
e) Diskuter hvorvidt Malthus' og Boserups teorier gør sig gældende også i forhold til energiressourcer. Kom med eksempler for at underbygge din argumentation.
4. Eleverne skal nu individuelt eller i grupper arbejde med opgave 101, og i forlængelse heraf med opgave 107, 108 eller 109. Der kan samles op i plenum ved at en elev / en gruppe, der har valgt hver af de tre opgaver, fremlægger de vigtigste svar.
5. Hvis der er tid – eller som undervisningsdifferentiering: Løs flere opgaver på portalen. F.eks. opgave 517 Produktion af vedvarende energi og sammenligning mellem lande og opgave 111 eller 516, hvor du også skal tage udgangspunkt i Times.dk modellen.
6. Prøv også IPAT-spillet. Det kan spilles af hele klassen eller den enkelte elev kan signe op og spille individuelt. Sæt 90 minutter af til at spille det i klassen.
7. Afrund forløbet – gerne med en evaluering: Hvad har I lært om brug af scenarie modeller? Har I lært noget, I ikke vidste i forvejen, om klimaudfordringerne og mulige løsninger på dette? Udvid gerne med flere spørgsmål til dine elever.
Naturgeografi forløbet i forhold til Undervisningsministeriets vejledning
Udvalgte punkter af faglige mål:
Forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden.
Analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag.
Formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.
Materialet er velegnet til at dække følgende dele af fagets kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår:
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv:
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
- Teknologiudvikling under forskellige natur-og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling
Hertil kommer supplerende stof indenfor befolkningsudvikling set i sammenhæng med ressourcer og teknologiudvikling
https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017