Om klimaforandringer, international klimapolitik og brug af scenariemodeller i samfundsdebatten og i de politiske processer

Formål

Eleverne skal forstå baggrunden for, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med klimaforandringer.

Eleverne skal kende FN´s verdensmål og FN´s COP proces om internationale klimaaftaler.

Eleverne skal undersøge og forklare, hvordan scenariemodeller anvendes i dansk politik anno 2020 med udgangspunkt i dansk klimapolitik.

Lektie

Artikel: Klimaforandringer, der ved vi om klimaets tilstand: her

Artikel: Klimaberegner kan lynhurtigt give svar: her

Afsnit 2.3 om energikæder: her

Introduktion til FN´s verdensmål: her

Video fra Aalborg Universitet: her

Det er oplagt at koble emnet globalisering på. Forslag til lektie: kapitel fra grundbogen om globalisering og klimaforandringer.

F.eks. Morten Nielsen Hasselbalch m.fl.: ”Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv”, forlaget Columbus her

Forslag til forberedende læsning for læreren: Mogens Hansen: Økonomiske teorier fra klassikere til klimakrise, kapitel 14: Miljø og klima, Forlaget Columbus, 2020

Timeplan

1. Lærerintroduktion til forløbet, til klimaforandringer, FNs Verdensmål og Parisaftalen på tavlen jf. lektie.

Lav evt. et mindmap på tavlen om: ”Hvad handler klimaforandringer om?” og ”hvad kommer det mig ved?” Dialog ved tavlen om hvordan klimaforandringer kan ses ud fra et globalt perspektiv og ud fra et individperspektiv. Inddrag FNs verdensmål og nogle af delmålene. Spørg eleverne ”Hvorfor står der ikke noget om rettigheder? ” Kom evt. ind på, at det vestlige værdisæt ikke er dominerende i FN, det er det muliges kunst og der kan være etiske dilemmaer, som f.eks. rettighedsspørgsmålet.

2. Elevopgave i grupper eller to og to: Hvilke tendenser kan eleverne udlede af materialet fra lektien om FNs verdensmål? Bed eleverne opstille 3 punkter i prioriteret rækkefølge f.eks. i et Google dokument.

3. Vis tegninger fra præsentation (PowerPoint) af energiforsyningssystem her:

og vis evt. video fra lektien her

Gennemgå tegningerne, samt afsnit 2.3 om energikæder, der viser hvordan f.eks. husholdninger har et varmebehov, der dækkes af fjernvarme, oliefyr, naturgas, VE osv. og hvordan det hænger sammen med elnettet, med kraftvarmeværker, de nye datacentre og forskellige energikilder osv. og hvordan hvert af disse indgår i en energikæde. Spørg f.eks. om, hvordan varmebehovet kan reduceres?

4. Bed eleverne lave energikæden for et produkt eller en ydelse de bruger. Få dem til for hvert skridt af kæden at beskrive energitabene undervejs, hvordan kan der spares energi undervejs og hvor i kæden giver energibesparelserne størst mulig energibesparelse?

5. Tag en snak med eleverne om hvad systemtankegang er og hvordan dette bruges i regnemodeller (energiscenarier)

6. Kort elevdiskussion f.eks. to og to om denne scenariemodel:

• Hvad kan en scenariemodel anvendes til?
• Hvilke fordele er der ved at anvende modeller?
• Hvilke ulemper er der ved det?
• Har I kendskab til brug af scenariemodeller på andre politikområder.

7. Opsamling på elevdiskussion i klassen og introduktion til hvordan scenariemodeller anvendes af beslutningstagere i samfundet, på tavlen. Hvad bliver modellerne brugt til? Jf. artiklen om Klimaberegner kan lynhurtigt give svar. Uddyb evt. med en snak om scenariemodeller på andre fagområder, f.eks. corona.

Teknologi og scenariemodeller

Formål

Eleverne skal opnå viden om begreber som ‘teknologi’ og ’teknologifaktor’.

Eleverne har et første kendskab til hvordan man arbejder i scenariemodeller.

Eleverne lærer at anvende scenariemodellen Times.dk.

Eleverne skal undersøge og forklare hvad teknologiudvikling betyder for den danske samfundsmæssige udvikling, den regionale og globale udvikling for økonomien og for udledning af klimagasser og hvordan det indgår som en faktor i de enkelte scenariemodeller / energisystemmodeller, og dermed i scenarie arbejdet.

Lektie

Læs om teknologi begrebet her og om teknologifaktor her

Artikel: Bent-Åke Lundvall: Teknologiske nybrud er forudsætninger for økonomisk vækst men de afspejler sig også i kriser i økonomi, samfund og natur her

Hvis artiklen er for svær for målgruppen, har vi lavet et forslag til tekstnære spørgsmål, så eleverne kan deles op i 5 grupper, der hver læser en del og besvarer spørgsmål til denne del. De kan dele svarene i f.eks. et google dokument. Se her INDSÆT LINK!

Introduktion til energisystemmodellen Times-DK her

Om modellen: TIMES-DK er et avanceret beregningsværktøj, der anvendes til at bygge scenarier for energi-systemet i Danmark. Modellen finder den billigste kombination af alle teknologier i alle sektorer og inkluderer alle direkte udledte klimagasser.

Arbejd med Times.dk modellen derhjemme, så du kender den lidt bedre. Opret et Google dokument og skriv en overskrift for hvert afsnit og to ’dots’ om indholdet.

Timeplan

1. Læreren introducerer en energisystemmodel: Times-DK.

2. Eleverne skal arbejde to og to med:

3. Eleverne snakker to og to om deres oplevelser med modellen og hvad den kan bruges til og om hvad forudsætninger bag en regnemodel som denne kan betyde.

4. Opsamling i plenum.

5. Lav en kort gennemgang af teknologibegrebet på tavlen. Inddrag evt. SWOT modellen, eller brug den som ekstra benspænd for de dygtigste elever i bonusopgave 503.

6. Hvis der er tid, og eleverne har læst artiklen af Lundvall, kan dette rollespil gennemføres:

Befolkningsudvikling, økonomisk udvikling og klima

Formål

Eleverne skal undersøge og forklare sammenhænge mellem befolkningsudvikling, økonomisk udvikling og klima.

Eleverne lærer at anvende scenariemodellen IPAT.

Eleverne kan forholde sig kritisk til kilder og materialer.

Lektie

Introduktion til IPAT modellen og om IPAT ligningen her

Artikel: Eigil Kaas: Klimaforskere vil bremse voksende befolkning med etbarnspolitik her

Artikel: Kenneth Karlsson m.fl.: Limiting Global Warming to Well Below 2 °C, i Energy System Modelling and Policy Development, s. 85-101: The role of population Affluence, Technological Development and Diet in a Below 2 °C World. (bonus artikel)

OBS: Denne artikel kan deles op i mindre afsnit, som hver elev skal læse. De skal så oprette et google dokument, hvor de noterer overskrifter og et par dots for hver pointe. Dette deles med resten af klassen, som således kommer lettere til en forståelse af indholdet.

Om modellen: IPAT modellen visualiserer hvilken indvirkning befolkningstal, velstand og teknologisk udvikling har på klima og økologisk fodaftryk.

Arbejd med IPAT modellen derhjemme, så du kender den lidt bedre. Opret et Google dokument og skriv en overskrift for hvert afsnit og to dots om indholdet.

Timeplan

1. Lærer introduktion til scenariemodellen IPAT, og gennemgang af IPAT ligningen.
2. Eleverne arbejder sammen to og to om:

3. Eleverne snakker to og to om deres oplevelser med modellen og hvad den kan bruges til. Hvad betyder det, hvilke forudsætninger der ligger bag en regnemodel som denne? Der samles op i plenum.

4. Introduktion til spillet – eleverne kan spille som hjemmeopgave / for sjov / der kan laves en fælles spille seance. https://kaos.world/laeringsspil/1

5. Eleverne arbejder i grupper med nedenstående Opgave 104: Kostforskelle. Denne opgave har fokus på kildekritik. Bed eleverne forholde sig til det, når de laver opgaven. Stil spørgsmål som f.eks. ”hvad er den hegemoniske diskurs – eller hvad er hovedtendensen – i de forskellige artikler. Opgaven kan evt. indgå i samarbejde med idræt, hvor eleverne måler på forbrænding ved forskellige øvelser.

6. Dialog i plenum om valg af kilder og kildekritik/ lærerstyret. Tag f.eks. udgangspunkt i et eksempel: I opgaven anvendes statistik fra FAO. Her opgøres fødevareforbrug både som kcal og som kg pr. person pr. dag. Det kan også opgøres som hhv. fødeindtag eller som kg produktion i landet fordelt på indbyggertal. Det betyder at kød kan opgøres brutto, altså inkl. knogler, skind osv. eller netto, som kg solgt i detailhandel. Spørg f.eks.: Hvilken forskel har det for resultaterne, hvilken opgørelse man vælger?

Grøn genstart

Formål

Eleverne skal forklare og diskutere dansk klimapolitik i relation til FN´s verdensmål og Parisaftalen.

Eleverne opnår forståelse for samfundsøkonomiske begreber og metoder

Eleverne skal kunne indgå i en faglig diskussion om brug af scenariemodellerne, og derved opøve analytisk arbejde på forholdsvis højt abstraktionsniveau.

Lektie

Kronik: Tiden til den grønne omstilling er nu her

Artikel: Vi må erkende at Parisaftalen er for ambitiøs her

Læs også: Ungeklimarådets anbefalinger til en grøn genstart her

Med baggrund i dette skal du som lektie forberede dig på at opstille forskellige scenarier for en grøn genstart af Europa, set i forhold til et ’no change’ scenarie eller en tilbagevenden til noget, der ligner de forbrugsmønstre vi havde i 2019.

Timeplan

1. Lærerintroduktion til Grøn genstart: I kronikken argumenteres for, at dansk økonomi ikke skal bringes tilbage til det niveau, den var før Corona krisen, men at vi som samfund skal ændre vores produktions- handels- og forbrugsmønstre, så vi kan sikre stabiliteten af det globale økosystem i fremtiden.

2. Læg op til diskussion af dette i f.t. artiklen om Parisaftalen og Ungeklimarådets anbefalinger. Bring evt. etiske dilemmaer på banen: Har vi pligt til at handle? Personligt / politisk?

3. Eleverne arbejder i grupper eller to og to om opgave 105: Grøn genstart. FNs Verdensmål og Ungeklimarådets anbefalinger indarbejdes i opgaven.

4. Præsentation fra f.eks. to grupper og perspektiverende snak i plenum. Bed f.eks. eleverne illustrere hvordan og hvad de vil byde ind med af idéer til løsninger. De skal rangordne deres valg. Hvad vil de selv ofre?

Alternativt kan eleverne aflevere skriftlige opgaver.

Forslag til uddybning: Inddrag perspektiver med begreber som ekspansiv finanspolitik og vækst / stagnation.

Dansk klimapolitik, FNs Verdensmål og Parisaftalen

Formål

Eleverne skal forklare sammenhænge mellem klimaforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

I relation til Parisaftalen skal eleverne forklare og diskutere problemstillinger og udviklingstendenser i lande på forskellige udviklingstrin.

Eleverne skal analysere og formidle forskelle i danske partiers klimapolitik.

Eleverne lærer scenariemodellen Carbon budget at kende.

Lektie

Tekst: COP processen og status; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: Klimaprogram 2020 s. 2-10 om status for opfyldelse af klimamål her

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Vækst og klima kan godt gå hånd i hånd her

Tænk over hvordan scenariemodellerne kan anvendes til at nå et eller flere af FNs Verdensmål. Noter 3 pointer ned i et google dokument.

Om modellen:

Se på modellen Carbon Budget Læs afsnittet ”About” og derefter siden ”Budget”.

Carbon Budget modellen sammenligner kulstofbudgettet mellem forskellige lande for at opnå målene fra Parisaftalen (IPCC).

Faktorerne i modellen er: GPD-bruttonationalprodukt, befolkningstal, historiske emissioner og fremtidige prognoser, energiressourcer og landenes størrelse.

Timeplan

1. Indled med en snak i klassen om verdensmålene, og evt. om de aktuelle klimapolitiske forhandlinger, inden gruppearbejdet.

2. Eleverne arbejder i grupper eller to og to om: 

3. Opsamling i plenum. Brug f.eks. Molins model, Downs model og/eller Ingleharts model i en samtale om hvor de forskellige partier placerer sig værdipolitisk og fordelingspolitisk.

4. ”Andeby forsamlingshus” – Lav en debat om, hvordan vi kan nå Parisaftalens mål. Tildel eleverne roller som fx: Repræsentanter for 3 partier, Landbrug og fødevarer, Dansk Industri, en grøn NGO, en fagforening mv. Sæt 6 - 8 stole foran tavlen til de udvalgte roller. Resten af eleverne stiller spørgsmål. (som Højlunds forsamlingshus)

5. Introduktion til modellen Carbon budget, og til bonus opgaver til denne model.

6. Opsamling i plenum. Instruktion til gruppeopgave i resten af forløbet, se nedenfor i opgave 112:

Gruppearbejde om energiteknologier og brug af diskursanalyse

Formål

Eleverne skal analysere, hvilken betydning forskellige politiske aktører og andre aktørers indflydelse har på løsning af klimaproblemerne.

Eleverne skal anvende begreber fra diskursanalysen og derigennem tilegne sig analytiske kompetencer på et vist abstraktionsniveau.

Eleverne skal undersøge og forstå hvordan brug af scenariemodeller kan være/er blevet brugt til udarbejdelse af dansk klimapolitik.

Eleverne kan undersøge og forklare sammenhænge mellem teknologiudvikling og udbredelse af teknologier og initiativer fra det politiske niveau.

På baggrund af modellerne og analysen skal eleverne kunne argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og muligheder for at deltage i løsningen af klimaproblemerne.

Lektie

I  skal arbejde mere med scenarie modellerne derhjemme for at lære dem bedre at kende og forberede en dialog om de resultater, de forskellige modeller giver.

Klassen er blevet opdelt i grupper. De kan evt. få lov til at lave opgaven alene. (Hvis der er en eller flere elever i klassen, der vil have fordel af at deltage i en gruppe for de mest højtbegavede elever, kan en eller flere sådanne grupper defineres fra starten.)

Du/din gruppe har fået tildelt/valgt en energiteknologi. Forbered gruppeopgaven via lærerintroduktion til opgaven og disse oplæg om den pågældende energiteknologi:

I kan også arbejde med andre energiteknologier ud fra samme opgavebeskrivelse.

Læs kapitel 6 i ”Spin og diskurser” af Kjeld Mazanti Sørensen i: Ideologier og diskurser, Columbus 2014 eller tilsvarende afsnit i anden grundbog. Og/eller gennemgå præsentation af Lone Gad Gunbak om diskursanalyse her

Timeplan

1. Lærer introduktion til gruppearbejde om energiteknologier

2. Lærer introduktion til diskursanalyse

3. Arbejd med denne opgave:

Gruppearbejde fortsat

Formål

Gøre gruppearbejdet færdig til fremlæggelse.

Eleverne er gode til samarbejde og håndtering af evt. konflikter.

Lektier

Gruppen/du skal færdiggøre opgaven og gøre en præsentation klar til fremlæggelsen.

Timeplan

Grupperne koordinerer, hvordan de gør opgaven klar til fremlæggelse evt. via uddelegering af hjemmearbejde inden næste lektion.

Fremlæggelse af gruppeopgaverne

Formål

Eleverne kan analysere og formidle resultater af et gruppearbejde og kan forstå og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser i relation til klimaproblemerne.

Eleverne kan argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter om modellernes anvendelse i de politiske beslutninger til at opnå Parisaftalens mål.

Eleverne opnår viden om, hvordan forløbet kan anvendes til eksamen

Lektier

Alle grupper og de der evt. har arbejdet alene forbereder præsentationen og er klar til en kort fremlæggelse. Grupperne sørger for at alle er på.

Timeplan

1. Hver gruppe fremlægger i 10 - 15 min. (afhængig af antal personer i gruppen og plads i skema. Del evt. klassen i to grupper, der møder ind forskudt.)

2. Bed eleverne i et lille skema bedømme gruppernes præsentation (under / på / over middel) for følgende parametre:

• Samarbejdet i fremlæggelsen
• Det faglige indhold (for at vurdere faglighed kan de fx tælle begreber)
• De fremkomne løsningsforslag under fremlæggelsen

3. Efter hver fremlæggelse gives feedback fra resten af klassen og læreren. Feedback kan evt. også gives på skrift.

4. Opsamling og debat. Synes eleverne, at scenariemodellerne tilfører ny viden og perspektiv? tænker de, at de vil ændre adfærd for at ”hjælpe” klimaet i den rigtige retning? hvad synes de, at de har lært? Læreren er ordstyrer.

5. Modulet afsluttes med en gennemgang af, hvordan forløbet kan anvendes til eksamen.

Forløb i samfundsfag i forhold til Undervisningsministeriets vejledning

Hvilke faglige mål og dele af kernestoffet (jf. uvm vejledningen) der kan vinges af i forbindelse med forløbet, afhænger af, hvordan du som lærer vinkler forløbet. Relevante punkter fra vejledningen er samlet nedenfor.

Faglige mål og fagligt indhold i forløbet niveau A (jf. uvm vejledning 2020)

Overordnede mål:

• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Disciplinorienterede mål:

• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Metodiske mål:

• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om faget identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelige metoder til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Udvalgte punkter fra Kernestof

Økonomi

• Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

International politik

• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Metode

• Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• Komparativ metode og casestudier
• Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Faglige mål og fagligt indhold i forløbet niveau B (jf. uvm vejledning 2020)

Overordnede mål:

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger

Disciplinorienterede mål:

• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå

Metodiske mål:

• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Udvalgte punkter fra Kernestof

Økonomi

• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling og økonomisk styring nationalt og regionalt
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

International politik

• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Metode

• komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

Materialet er endvidere egnet til tværfagligt arbejde, her er geografi, matematik og fysik meget relevant jf. de faglige mål.